Introduktion til Via ferrata

“Via hvaffornoget?” er den typiske reaktion, vi får, når vi fortæller, at vi skal på via ferrata-tur. Via ferrata er ikke så kendt i Danmark, men det er en populær outdoor-aktivitet i bl.a. Italien, Østrig, Frankrig og Schweiz. Via ferrata er fastlagte ruter i bjergene, som man klatrer ved brug af jernkabler, der er sat fast i klippevæggene. Det er heraf, via ferrata har sit navn; det er italiensk og betyder jernsti, og aktiviteten har sin oprindelse tilbage fra første verdenskrig, hvor via ferrata’erne blev brugt af soldaterne til at bevæge sig gennem bjergene.

Via ferrata er populært, fordi det er sjovt, udfordrende og lettilgængeligt. Man behøver nemlig hverken klatreerfaring, tekniske færdigheder eller særlig meget udstyr for at begive sig ud på dem. Via ferrata-ruter findes nemlig i forskellige sværhedsgrader, så alle, der har mod på et sus i maven og unikke udsigter, kan være med. Mange via ferrata’er foregår højt oppe i bjergene, så man skal være frisk på, at der nogle gange kan være liiidt langt ned! I denne guide kan du lære mere om den italienske klatreform.

Disclaimer Denne introduktion er ikke ment som en fuldkommen guide til at klatre via ferrata’er. Hvis du aldrig har prøvet det før, anbefaler vi, at din første tur er med en professionel guide, der sørger for, at din sikkerhed er på plads.

Hvad indebærer via ferrata?
Via ferrata kan siges at være en blanding mellem vandring og klatring, da der typisk vil være sektioner undervejs, hvor man skal gå. Man er desuden ofte nødt til at gå et stykke hen til via ferrata’ens startpunkt. Der findes både korte (<1 time) og lange (heldags) via ferrata’er, og mens nogle primært foregår på klippevægge, kan man også støde på ruter, hvor man skal gå på kabelbroer, gennem tunneler eller klatre på stiger.

En lang opstigning på xxx via ferrata i de østlige Dolomitter.

Hvor stammer via ferrata fra?
Via ferrata’er blev for alvor taget i brug under første verdenskrig, særligt i Dolomitterne i Italien, hvor det var en stor fordel at sætte mænd og våben i høje positioner i bjergene. For at hjælpe tropperne med at bevæge sig under det hårde og omskiftelige vejr i bjergene, satte man stiger op og gravede tunneler gennem bjergene. Dengang var de dog meget sparsommelige med reb og håndtag, og det krævede stor erfaring og færdigheder i bjergene at bruge ruterne sikkert. Efter krigen blev via ferrata’erne udbedret ved at tilføje stålkabler og erstatte træstiger med metalhåndtag og lignende, så de blev sikrere og mere tilgængelige.

Vidste du at via ferrata ikke er det eneste navn for de sjove bjergruter? Selv om via ferrata er det mest brugte navn for – ja, via ferrata’er, kaldes de i Østrig og andre tysktalende lande for klettersteigs.

I takt med via ferratas stigende popularitet i anden halvdel af 1900-tallet, blev der konstrueret mange nye ruter, også i omkringliggende lande som Frankrig og Schweiz. Tager man til Tyrol, kan man stadig benytte nogle af de oprindelige via ferrata’er fra første verdenskrig. Her kan man typisk også se rester fra første verdenskrig, såsom gamle træstiger, platforme og flere 100 meter lange tunneller.

En ny bro er blevet sat op på XXX via ferrata i Drei Zinne Nationalpark i Dolomitterne. Resterne af den gamle bro har man endnu ikke pillet ned.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?
Du skal have et via ferrata-sikkerhedssæt, en klatrehjelm, en klatresele, en karabin og et par via ferrata-handsker. Er du ikke helt sikker på, om via ferrata er noget for dig og vil bare prøve det af, er det som regel muligt at leje udstyret – og på guidede ture vil leje af udstyr som regel være inkluderet i prisen. Husk desuden at tage et par stive sko eller vandrestøvler på, en lille rygsæk, solcreme og rigeligt med vand og snacks.

  1. Via ferrata-sikkerhedssæt er lavet helt specielt til via ferrata’er og sikrer, at du – udover at du ikke falder ned ad bjerget – ikke får et for hårdt ryk i ryggen, hvis du skulle være så uheldig at falde. Hvis du falder, springer elastikken i sættet nemlig ud, så du får et blødere fald. Sikkerhedssættet består af en rem, du spænder dig fast til din sele med, samt to karabiner, som du bruger til at sikre dig til væggen.
  2. Klatreselen er nødvendig for, at du kan spænde dig fast i klippevæggen med dit via ferrata-sikkerhedssæt.
  3. Selvom du ikke kommer til at falde særlig langt, hvis du skulle falde på en via ferrata, er det altid vigtigt at have klatrehjelm på. Når man klatrer i bjergene, er der nemlig altid risiko for stenfald, og skulle man være så uheldig at få en sten i hovedet, kan man risikere at komme slemt til skade. Derfor bør man tage sin hjelm på, lige så snart man begynder klatringen.
  4. Du bør også have en ekstra karabin med, hvis du på et tidspunkt har brug for en pause på ruten. I så fald kan du sætte dig fast til kablet med karabinen, så du ikke sidder i dit via ferrata-sæt. Det vil dog typisk kun være nødvendigt på lange ture, hvor man kan blive udfordret på sin udholdenhed.
  5. Til længere ture vil vi anbefale, at du også bruger et par via ferrata-handsker. De giver dig et godt greb og beskytter mod det slid, kablet kan lave på hænderne, som kan resultere i ømme hænder og grimme vabler. Et sæt fitness-handsker kan også sagtens bruges, hvis du har sådan nogle liggende.

*Billede af udstyr*

Hvordan klatrer man en via ferrata?
På via ferrata følger man en sti langs jernkabler, som man klipper sig fast i med karabinerne på via ferrata-sikkerhedssættet. Når man begynder en rute starter man med at klippe begge karabiner fast i kablet, og så klatrer man ellers opad ved brug af klippevæggen, håndtag eller kablet, mens man hiver karabinerne med sig. Flere gange undervejs når man til jernbolte i væggen, som karabinerne ikke kan hives igennem. Her skal man rykke sine karabiner over jernbolten ved at flytte en ad gangen – på den måde sikrer du dig, at du altid er spændt fast til kablet. Det er altså vigtigt for din sikkerhed, at du aldrig rykker begge karabiner på samme tid, men altid sørger for at rykke dem en ad gangen.

Er du nysgerrig, findes der masser gode YouTube-videoer, der forklarer, hvordan man laver via ferrata – men som nævnt er det altid en god ide at tage på en professionelt guidet tur, hvis det er din første via ferrata.

Jon på vej op ad Absamer Klettersteig i Innsbruck. Her ses hvordan jernboltene sidder fast i væggene, som karabinerne skal klikkes forbi, når man passerer dem.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved via ferrata’er?
Det er typisk ikke muligt at vende om, når man først er kommet afsted på en via ferrata, og man skal derfor være sikker på, at man godt kan gennemføre den rute, man sætter ud på. Det er derfor bedst at starte med at klatre ruter, som har en lav sværhedsgrad, og som ikke er så lange, at du bliver for træt undervejs. De fleste via ferrata’er har desuden et start- og et slutpunkt, og det er bedst at klatre ruten denne vej, så man slipper for at støde på for mange modgående.

Det er vigtigt, at du kun klatrer via ferrata’er i tørt vejr, da ruterne kan blive meget glatte i regnvejr. Man bør desuden heller ikke være på en via ferrata i tordenvejr, da jernkablerne er strømafledelige. Tjek derfor altid vejrudsigten, inden du begiver dig afsted. Det kan være en god ide at tage afsted tidligt om morgenen, hvor vejret typisk er bedst i bjergene.

Der findes et utal af sjove udfordringer på en via ferrata. Her er Jon på vej over en kabelbro på Absamer Klettersteig i Innsbruck, som kræver, at man holder tungen lige i munden.

Hvor kan jeg klatre via ferrata?
Med sin oprindelse i de italienske bjerge, er Dolomitterne spækket med via ferrata-ruter, og nogle af dem vil tage dig gennem flere hundrede meter lange tunneler, som soldaterne brugte under første verdenskrig. Ruterne er ekstremt populære blandt italienerne om sommeren, særligt i august, så har du mulighed for at rejse hertil på et andet tidspunkt, vil vi klart anbefale det. Du kan læse vores guides til begyndervenlige via ferrata-ruter i Dolomitterne her. Er du frisk på en flerdagstur med en blading af via ferrata og vandring, er Alta Via 5 muligvis også noget for dig.

Innsbruck i Østrig er et andet via ferrata-hot spot. Er man i bil, kan man nå ud til utroligt mange ruter og f.eks. opleve at gå på kabelbroer over vandfald, som vi gjorde på Stuibenfall Klettersteig. Der sættes flere og flere via ferrata-ruter op rundt omkring i verden, og du vil helt sikkert også kunne finde ruter i de franske og schweiziske Alper.

En route på vej over Marmarole-massivet i Dolomitterne på Alta Via 5.

Hvordan vurderes sværhedsgraden af via ferrata?
Der er forskellige systemer for sværhedsgraden af via ferrata afhængig af, hvilket område du befinder dig i. Det erfarede vi på den hårde måde, da vi, efter at have klatret via ferrata’er i Dolomitterne, tog til Innsbruck på via ferrata-ferie. De to områder bruger begge alfabetet som graderingssystem – men i Innsbruck er klatreruterne med samme “grad” som i Italien altså en del sværere! Her introducerer vi den italienske og østrigske skala, men tjek UIAA’s hjemmeside for at læse om andre graderingssystemer.

Italiensk skala
Den italienske skala indeeler via ferrata-ruter fra F-ED, hvor F er lettest, og ED er sværest. Til forskel fra den østrigske skala, er via ferrataens grad på den italienske skala også afhængig af, hvor lang ruten er.

  • F Let via ferrata-rute med lange vandresektioner og lille eksponering.
  • PD Kort via ferrata, hvor der typisk er gode greb samt stiger, reb og håndtag at gribe fat i.
  • D Medium-lang via ferrata, som kræver en del tekniske færdigheder. Ruten er ofte lodret og muligvis med sektioner med overhæng. Der er kabler, reb og stiger.
  • TD Eksponerede, lodrette via-ferrataer med adskillige overhæng uden håndtag eller stiger.
  • ED Flere eksponerede og meget tekniske sektioner med meget få håndtag eller stiger. Disse via ferrataer kræver, at man er erfaren og har gode tekniske klatrefærdigheder.

Østrigsk skala
Den østrigske skala graderer via ferrata-ruter fra A-F, hvor A er lettest, og F er sværest – et F på den østrigske skala er altså den sværeste grad, mens et F på den italienske skala er den letteste!

På den østrigske skala graderes en rute efter dens sværeste stykke – så en via ferrata i sværhedsgrad C kan sagtens indeholde et enkelt eller få passager af sværhedsgrad C, mens resten af turen er B- eller A-stykker. Det er en god ide at finde en topografi af den rute, du gerne vil klatre, så du kender sværhedsgraderne på de enkelte passager.

  • A Nem via ferrata-rute godt udstyret med kabler, store trin og håndtag. 
  • B Godt udstyret via ferrata-ruter med enkelte sværere passager, men med flere nemme stykker imellem.
  • C Stejlere ruter der kræver mere klatreteknik og enkelte svære moves. Der kan være længere mellem trinene.
  • D Stejle og eksponerede ruter med overhæng nogle steder. Da der sagtens kan være sektioner uden håndtag/trin, vil man skulle være i stand til at klatre på ren klippe.
  • E Stejle og eksponerede ruter som ved sværhedsgrad D, men længere og mere fysisk krævende. Her er intet andet på klippen end kablet, og der er ingen udvej, når først man er i gang.
Via ferrata-ruterne er typisk godt afmærket med markeringer ligesom vandrestier. Dette er begyndelsen af Elferkofel Klettersteig i Stubaier ca. en times kørsel fra Innsbruck.

Er der et godt overblik over via ferrata-ruter og topografier?
Dolomitterne
Cicerone har lavet ikke blot en, men hele to guidebøger til via ferrata-ruter i Dolomitterne (vol. 1 og vol. 2). Ferrate 365 er desuden en god hjemmeside med detaljerede beskrivelser af mange af ruterne i Dolomitterne.

Innsbruck
Cicerone har også lavet en guidebog til Innsbruck, som udover via ferrata-ruter også beskriver bl.a. vandre-, scrambling- og cykelruter. Bergsteigen.com har desuden detaljerede beskrivelser af samtlige via ferrata-ruter i Innsbruck, og her vil du også kunne downloade topografier af de enkelte ruter.

Begyndelsen af Absamer Klettersteig i Innsbruck. Efter ca. en times approach starter klatringen i skoven, men hurtigt bevæger ruten sig op over trægrænsen på bar klippevæg.

Take away points om via ferrata

  • Via ferrata er en sjov og lettilgængelig måde at klatre i bjergene på og kræver ingen særlig teknisk erfaring – dog skal man vide, hvordan man bruger udstyret for sin sikkerheds skyld.
  • Man skal kun bruge en klatresele, hjelm, via ferrata-sikkerhedskit, en karabin og evt. et par via ferrata-handsker.
  • Via ferrata stammer fra første verdenskrig, hvor italienerne brugte ruterne til at bane sig gennem bjergene uden at blive opdaget af fjenden.
  • Det er vigtigt at vælge en rute, man er sikker på at kunne gennemføre, da det som regel ikke er muligt at vende om undervejs.

Galleri

På vej på Absamer Klettersteig i Innsbruck.

Har du nogen spørgsmål til via ferrata? Eller en anbefaling til en tur, vi skal prøve? Smid en kommentar i kommentarfeltet.

Leave a Reply