Madeira Ultra Trail er egentlig et løb, der afholdes på Madeira hvert år og strækker sig tværs over øen. Da ingen af os er til bjergløb (endnu i hvert fald), besluttede vi os for at prøve at vandre den ca. 100 km lange rute i stedet, og det viste sig at være en af de smukkeste ture, vi nogensinde har været på! Da Madeira har mange mikroklimaer, kommer man gennem et enormt varieret terræn, og turen byder både på høje bjerge, dybe skove, vandfald, vidde sletter og stejle kyster. Vi vidste slet ikke, hvad der ventede os af skøn natur på denne tur, men blev begge helt betagede af, hvor smuk og vild naturen er på denne ø – og hvordan man uden problemer kan starte dagen i snevejr på et højt bjerg og slutte ved stranden i bragende solskin.
Man skal umiddelbart være selvforsynende på hele turen, da der ikke er mange indkøbsmuligheder undervejs (der er dog masser af vand). Til gengæld får man lov at bevæge sig i jungle-agtig, uberørt natur med nogle helt utrolige udsigter – og her er ikke trængt. For vores vedkommende havde vi det meste af ruten for os selv.
Ruten er ikke en officiel vandrerute, og den er derfor ikke markeret. Men fortvivl ej: Vi har tracket ruten og lagt et link til download her, så du kan følge ruten ved hjælp af din telefon.
Længde: 102 km
Start: Porto Moniz
Højdemeter: 7.700 m
Slut: Machico
Antal dage: 6-8
Overnatning: Telt/hoteller
Kort over ruten
Er du i tvivl om, hvordan du får kortet over på din telefon? Følg vores guide til at downloade ruter.
Fakta om turen
Hvor lang tid tager turen? Turen strækker sig ca. 100 km tværs over Madeira gennem et utroligt varieret landskab. Fra den regnfulde kystby Porto Moniz på nordvestsiden af øen til solrige Machico på sydøstsiden, går man både i høje bjerge, dybe skove, vidde sletter og langs stejle kyster.
Kan man også gå turen fra øst til vest? Selvom vi gik ruten fra vest til øst, er det helt sikkert også muligt at gå ruten den anden vej. Madeira Ultra Trail er som sagt ikke en officiel vandrerute, og ruten er derfor ikke særlig befærdet udover enkelte sektioner, som krydser dagsture i turistede områder. Vi valgte at gå fra vest til øst, da vi på den måde gik mod det gode vejr. Mens det ofte regner på nordsiden, er det typisk varmt og solrigt på sydsiden, så hvis du går fra vest til øst, vil der være større sandsynlighed for, at du starter i regn, men slutter i sol.
Hvornår er det bedst at gå Madeira Ultra Trail? Madeiras subtropiske klima gør det muligt at vandre ruten hele året rundt. Vi gik turen i slutningen af januar og oplevede både varme, kulde, solskin, regn og sne. Sommermånederne kan dog godt blive rigtig varme, hvis Saharavinden blæser øens vej, og hvis man vil være på den sikre side, er det nok bedst at vandre uden for de varmeste måneder. Når det er sagt, har Madeira utroligt mange mikroklimaer, og det kan derfor sagtens ske, at det regner på nordsiden af bjergene, mens solen skinner på sydsiden. Generelt kan der være stor forskel på vejret nord og syd for den bjergkæde, der deler øen på langs. Da turen bevæger sig på begge sider af bjergene, er det bedst at være forberedt på lidt af hvert, uanset hvornår I vælger at gå turen. Derfor: pak både shorts til varme dage og regntøj til våde dage.
Hvad kan jeg forvente af Madeira Ultra Trail? Turen byder på som sagt på et varieret terræn og klima, og du kan derfor forvente både at vandre i sol og regn. Der er desuden en del højdemeter på ruten, og når man husker på, at man også skal bære sin oppakning, er det derfor en af de mere krævende ture. Til gengæld er der gode, velholdte stier hele vejen, og downloader du kortet til din telefon er det nemt at finde vej. Turen går stort set kun ad smalle skovstier, og der er en minimal mængde asfalt – en tur lige efter vores smag!
Madeira er kendt for sine vandreture på levadaer, og dem vil du også støde på flere af på denen tur. Levadaer er vandingskanaler, der forsyner byerne med vand fra bjergene, og de er de seneste år blevet utroligt populære at vandre på.
Hvordan kommer jeg til turens startpunkt? Efter at være fløjet til Madeiras hovedstad, Funchal, kan man både komme til rutens startpunkt med bus eller taxi. Ruten starter i den hyggelige lille turistby Porto Moniz, som ligger på Madeiras nordvestlige kyst. Turen fra Funchal til Porto Moniz er enormt smuk og udgør en vidunderlig overgang fra byens summen til naturens ro.
Bus 139 kører fra Funchal til Porto Monix. Den offentlige transport på Madeira er dog laaangsom, og bussen tager angiveligt 3 timer. Vi tog en taxi og vil klart anbefale det, da det kun tog 45 min. Rejser man på budget, er der dog virkelig penge at spare her; bussen koster 5 euro, mens taxien koster omkring 40 euro (afhængig af hvor god du er til at prutte priser).
Hvordan kommer jeg tilbage fra turens slutpunkt? Ruten slutter i Machico, som kun ligger en halv times kørsel fra Funchal. Der går adskillige busser til Funchal, og det er også muligt at tage en taxi. Taxituren tager en halv times tid, mens bussen varierer mellem en halv og en hel time, afhængig af hvilken du tager med. Endnu engang er der penge at spare ved at tage bussen: Bus koster ca. 3 euro, mens taxi koster ca. 20.
Hvor overnatter man undervejs? Det letteste (og billigste) valg er at tage et telt på ryggen og sove på de offentlige (og gratis) teltpladser, som Madeiras myndigheder har sat op på tværs af øen. Teltpladserne har fine forhold, men er primitive, og ofte er der ikke andet end et stykke græs og drikkevand. Alle teltpladser kræver booking på forhånd på myndighedernes hjemmeside her, da man skal have tilladelse til at slå telt på på øen (som man automatisk får, når man booker). Det er forbudt at wild campe (dvs. slå sit telt frit op i naturen) på Madeira, da mange af områderne er beskyttede. Selvom vi har svært ved at forestille os, at myndighederne tager ud i skoven for at tjekke folks tilladelser, synes vi, det er et godt initiativ at forsøge at beskytte naturen og vil opfordre til, at man benytter sig af det i stedet for at tage chancen.
På vores tur blandede vi overnatningerne, da vi på tredjedagen var virkelig våde og trængte til at tørre vores ting. Vi sov i telt tre nætter, i en primitiv hytte en nat og på Hotel Encumeada en nat. Beslutningen var helt spontan, men vi endte med at have en god oplevelse på det fine hotel, som ligger helt vidunderligt ude i bjergene. Det var desuden billigt, og maden i restauranten var super!
Vi havde også en enkelt overnatning i en hytte på toppen af Pico Ruivo, hvor man kan sove meget billigt i en fin seng. Man behøver typisk ikke at reservere plads, og vi dukkede selv bare op og fik tildelt senge. Men hvis du vil booke, kan du kontakte hyttens ejere på Pico Ruivos hjemmeside. Vær dog opmærksom på, at de ikke serverer mad om aftenen – så sørg for at medbringe dit eget, hvis du tilbringer en nat her.
Det er sandsynligvis også muligt at sove på hotel undervejs, selvom det kræver lidt research og planlægning. Der er ikke særlig mange hoteller eller hytter direkte på ruten, og man vil derfor formentlig være nødt til at gå omveje, hvis man vil sove på hotel.
Hvor finder jeg drikkevand? Da der er drikkevand ved alle teltpladserne, er det nemt at fylde vand op til dagen. Vi fyldte typisk 2-3 liter om morgenen (afhængig af hvor lang en dag, vi havde foran os), og det holdt rigeligt til om aftenen, når vi igen nåede frem til en teltplads.
Kan jeg købe ind undervejs? Man kommer ikke umiddelbart forbi nogen indkøbsmuligheder på vejen ud over en restaurant på fjerdedagen, der sælger snacks og serverer mad. Det er derfor nødvendigt at gå omveje til små byer for at skaffe forsyninger, hvilket vi bestemt tror, er muligt at planlægge efter. Hvis man ikke har noget imod nogle ekstra kilo på ryggen, kan man også gøre som vi gjorde, og pakke al maden på forhånd – og evt. supplere med en hotelovernatning eller to for at lette rygsækken lidt.
Hvordan finder jeg vej? Da Madeira Ultra Trail som sagt ikke er en officiel vandrerute, er den hverken beskrevet i en guidebog eller tegnet ind på nogen kort. Der er heller ikke markeringer undervejs. Det letteste er derfor at bruge din telefon til at finde vej. Du kan nemt downloade appen Maps.me på din telefon, som har et offline kort over øen og vandrestierne på den. Du kan derefter downloade ruten som en gpx-fil og lægge den ind på Maps.me – på den måde er det supernemt at finde vej.
Dag for dag-beskrivelser
Dag 1: Porto Moniz til Fanal (14,6 km, 7 timer)
Turen starter ved vandet i Porto Moniz, hvorfra man kan beundre Madeiras flotte nordkyst med sorte klippevægge og store bølgeskvulp, inden vandreturen sættes i gang. Ruten starter lige på og hårdt med en stejl stigning op ad Porto Moniz’ små gader, mens byen blev mindre og mindre under en. Som man kommer længere op, flader ruten lidt ud og snoer sig nu forbi marker og enkelte huse, og det er allerede her tydeligt, hvor frodig Madeira er. Der går ikke længe, før man ankommer til den første levada, som bugtrer sig og fører en ned på den anden side af bjerget igen. Ved bunden af levadaen når man igen ud til kysten i en lille landsby, Ribeira da Janela. Har du tid, kan du gå helt ud til kysten, hvor der står en flot, sort klippeformation i vandet! Dette er et oplagt spot til en frokostpause.
Turen går nu igen stødt opad gennem Ribeira da Janela, men snart kommer man ud af byen og træder ind i frodig jungle-agtig skov med store lianer og blade. Her er der også enkelte levadaer, men det meste af turen går på skovstier, indtil man når Fanal nationalparken. På vores tur begyndte det at regne, og idet vi nåede Fanal, som ellers skulle være så utroligt smukt et område, var vi omhyllet af skyer og kunne ikke se en pind. Fanals teltplads er heldigvis nem at finde, da den ligger tæt på vejen, og selvom der er plads til mange telte på den, havde vi den helt for os selv – udover de søde køer, vi delte marken med. Teltpladsen er meget fint udstyret med både drikkevand, bord-bænke-sæt og et læskur til at lave mad i.
Dag 2: Fanal til Estanquinhos (16 km, 8 timer)
Denne dag starter ruten gennem Fanal, og der skulle være flere smukke udsigtspunkter undervejs. Desværre var vi fortsat omgivet af tåge og regn, og vi fik derfor ikke set, hvad Fanal egentlig havde at byde på. Turen starter med et rimelig fladt terræn gennem kroget skov inden en stejl nedstigning, som udfordrer knæene. Her er der også flere udsigtspunkter undervejs, og vi kunne skimte hvor smukt det må være i godt vejr.
I bunden passerer man endnu en fin kystby, Seixal, hvor der ligger lidt restauranter og en enkelt lille købmandsbutik (hvis man går en omvej). På den anden side af Seixal følger en hård, og hvad der føles som uendelig lang opstigning med store trin op mod teltpladsen Estanquinhos. Som man nærmer sig toppen, flader terrænet gradvist ud, og man når et form for plateau, hvor teltpladsen er placeret. Går man lidt ned ad stien gennem skoven fra teltpladsen, kommer man til et udløb med drikkevand.
Dag 3: Estanquinhos til Hotel Encumeada (15 km, 5 timer)
Denne dag er noget lettere end de foregående, og terrænet er forholdsvis fladt det meste af vejen. Turen slynger sig først nedad gennem tæt og kroget skov og dernæst langs hyggelige smalle stier på siden af bjergene, hvor alt er frodigt og grønt. Stien er meget varieret, og man går gennem huler og ser utallige vandløb undervejs – og sågar også et vandfald, som kan være lidt svært at passere uden at få våde fødder. Ruten fortsætter gennem kuperet skov, inden man når udkanten af São Vicente, hvor der er drikkevand.
En sidste opstigning bringer en til teltpladsen XXXX, hvor man gratis kan slå sit telt op. Man kan også vælge at fortsætte, som vi gjorde, for længere oppe ad stien ligger det idylliske (og billige!) 3-stjernede hotel Encumeada. For os var det en god mulighed for at få tørret alle vores våde ting. Vi havde ikke booket på forhånd, men der var masser af ledige værelser, og vi blev mødt af det sødeste personale, der varmt tog imod os og gav os et værelse til 40 euro. Værelserne har altan, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt over bjergene og Pico Ruivo, som er næste dags destination. Hotellet har også en hyggelig lille restaurant, hvis man trænger til et solidt måltid oven på dagens strabadser.
Dag 4: Hotel Encumeada til Pico Ruivo (11,9 km, 5 timer)
Dette er rutens korteste dag – men sæt alligevel god tid af til at tage alle de smukke udsigter ind undervejs. Turen går mod Madeiras højeste bjerg, Pico Ruivo, som med sine 1.862 meter nogle gange er dækket af sne om vinteren! Hvor de tre foregående dage er forholdsvis øde, er det også den første dag, hvor man kan støde på en god del mennesker – Pico Ruivo er nemlig populær at besøge på endagsture.
Dagen starter med at gå et stykke tilbage af vejen, hvor vi kom fra dagen før, for at støde på vandrestiens startpunkt. Herfra bevæger stien sig stødt opad på bjergkamme og -sider, og terrænet er barskt og goldt. Flere af træerne er hvide og sorte efter en stor skovbrand i Madeira for nogle år tilbage. Der er dog også smukke udsigter hele vejen, mens man langsomt bevæger sig højere og højere op i landskabet. De sidste hundrede meter mod Pico Ruivo er stigningen stejlere, men stien er stadig god. Da vi var der, var der sne på toppen, som netop var faldet dagen inden. På toppen ligger en hytte, hvor man kan købe snacks og overnatte billigt (15 euro pr. person i 2022) og primitivt. Personalet var dog søde til at låne os deres køkken til at tilberede vores medbragte mad i, så du kan evt. tage noget med, du kan varme.
Dag 5: Pico Ruivo til Terreiros (21 km, 6 timer)
Denne del af turen bevæger sig på en strækning, som er en af de populæreste vandreruter på Madeira, og du kan derfor godt forvente en del trafik på den første del af dagens tur. Man forstår godt, hvorfor ruten er populær – det er en helt fantastisk tur blandt stejler bjergsider, som vi bevæger os rundt om og sågar igennem ad lange tunneler. Som man kommer længere på turen, når man dagsturens startsted med en parkeringsplads og en lille cafe, som sælger snacks. Herfra går turen stille og roligt nedad i et meget anderledes landskab, end det vi passerede om formiddagen! Terænnet forvandler sig fra stejle bjerge til store græssletter, og det er lidt som at være blevet teleporteret til en helt anden ø. Forskellen er, at denne del af ruten nu følger sydsiden af øen, hvor klimaet er varmere. Efter at have vandret et par timer i på sletter, går ruten gennem skov, til man når Ribeiro Frio, som er et andet populært turistspot på øen. Her spiste vi en sen frokost, inden vi fortsatte opad gennem skov og åbent, grønt terræn mod teltpladsen Terreiros. Teltpladsen ligger smukt og har gode forhold med drikkevand og bord-bænke-sæt.
Dag 6: Terreiros til Machico (23,5 km, 7 timer)
Den sidste dag byder på lige så blandet terræn som de foregående og bringer en til både Madeiras nord- og sydkyst. Turen starter gennem skov og levadaer, indtil man når ud til den nordøstlige kyst. Her går man højt langs kysten et langt stykke, hvor man kan suge det bjergtagende landskab til sig. På et tidspunkt snor stien sig sydpå ind over øen, og klimaet bliver varmere og mere solrigt. Langsomt begynder man at fornemme, at civilisationen nærmer sig, og der dukekr små huse op undervejs på stien. Der er stadig et godt stykke mod rutens slutpunkt, havnebyen Machico, men allerede et par timer, før man når til byen, kan man se den i horisonten. Denne del af turen byder på flere levadaer, og nogle steder skal man holde tungen lige i munden, for der kan være langt ned.
Ruten ender ved stranden på Machico, som er kendt for at være delt op i to: En del af stranden er blevet fyldt med gult sand fra Sahara, mens en anden del består af Madeiras naturlige sorte sand. Der er masser restauranter og hoteller i Machico, så man kan sagtens tage en overnatning og se byen, inden man tager tilbage til Funchal – og ellers er det også dejligt at nyde en kop kaffe eller en kold øl og mærke havets brise, mens man smider stængerne op efter godt 100 km’s vandring!
Galleri
